Vi former fremtidens diagnostik

Vi former fremtidens diagnostik

Det traditionelle sundhedsvæsen kæmper med overbelastning og lange ventetider, mens det moderne menneske efterspørger hurtige svar, god behandling og et smart system. Forventningerne stemmer altså ikke overens med resultatet. Dynamic Code har udviklet en helhedsløsning, der effektiviserer hele systemet, så brugeren har adgang til test, diagnose og behandling på få dage.

Dynamic Code tilbyder smarte diagnose- og testløsninger, der ofte bygger på DNA-teknologi, og disse henvender sig både til sundhedssektoren og direkte til brugeren. Vores test bestilles nemt online og kan gennemføres, uanset hvor man befinder sig. Testen analyseres i vores laboratorium, og prøvesvaret hentes via en kode direkte på hjemmesiden. Det sker inden for få dage, alt sammen fuldkomment sikkert og anonymt. Vi tilbyder desuden opfølgende pleje og behandling via vores online sundhedskonsulenter. Så bliver det ikke nemmere.

Vi tilbyder test til kønssygdomme, kvindesygdomme, livsstil, hud og negle samt mavesundhed. Vi tilbyder også faderskabstest til kommuner og andre offentlige instanser. Men det er bare begyndelsen.

Vi arbejder hårdt på at kunne bidrage til en sundhedssektor, hvor ressourcerne anvendes på mere fornuftig vis og dermed rækker længere. Sådan kan flere få glæde af en hurtig, tryg og sikker pleje.

Velkommen til Dynamic Code og en sundere verden.

Hvordan DNA-analyser fra politiets efterforskning revolutionerede sundhedsvæsnet

Historien om Dynamic Code begyndte tilbage i 1990’erne, da Anne Kihlgren arbejdede hos Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) med kriminaltekniske analyser til brug for politiets efterforskning. Hun blev fascineret af, hvor stor information der egentlig kunne hentes fra disse DNA-test. Samtidig fik hun øjnene op for, hvilket potentiale sådanne test kunne have i forhold til at hjælpe mennesker. Hvis en helbredstest var tilgængelig og endda kunne tages hjemme i privaten, ville den nå bredere ud, samtidig med at sundhedsvæsnets ressourcer kunne anvendes mere effektivt, og ventetider forkortes. Det var fra disse overvejelser, at Dynamic Code opstod. Anne Kihlgren besluttede sig for at fremstille specialtilpassede DNA-test og give individet en større kontrol over sin egen sundhed.

Der blev udviklet en helhedsløsning fra test til behandling

Dynamic Code udviklede flere selvtest, men indså hurtigt, at selve testen og testsvaret ikke er noget værd uden en samlet helhedsløsning. Kunderne skal kunne købe testen, anvende den på egen hånd, indsende den til laboratoriet, få et digitalt svar og ved behov tale med et sundhedsfagligt personale – enten fysisk eller digitalt. Til denne model blev der udviklet en unik platform, der håndterer hele kæden fra start til slut, og som kobler laboratorieanalyse, formidling af testresultat og det sundhedsfaglige personale sammen i ét samlet tilbud. Nu kan kunderne få adgang til både test, laboratoriesvar og lægekonsultation direkte via smartphonen – uanset hvor den enkelte kunde befinder sig.

Dynamic Code har hovedsæde i Linköping og har siden 2011 udviklet meningsfulde sundheds- og diagnosetest, der bygger på DNA-teknologi. Testene tilbydes inden for en digital kommunikations- og logistikplatform med det erklærede mål at ville revolutionere medicinsk prøvetagning og diagnosetest.