07-10-2019

Almindeligt underlivssvær – ukendt blandt kvinder

Omkring 15 procent af kvinder i den fødedygtige alder lider af skedebetændelse (bakteriel vaginose). På trods af dette høje tal kender seks ud af ti kvinder ikke til tilstanden ifølge en undersøgelse gennemført for HealthTech-virksomheden Dynamic Code. Besværet forveksles ofte med en svampeinfektion i skeden (candida vaginitis) og behandles derfor forkert. I værste tilfælde kan det føre til komplikationer og tilbagevendende problemer.

Skedebetændelse (bakteriel vaginose) og svampeinfektion i skeden (candida vaginitis) er to almindelige underlivskomplikationer der fremfor alt rammer kvinder i den fødedygtige alder. Skedebetændelse er en tilstand der opstår, hvis bakteriefloraen i vagina kommer i ubalance, mens en svampeinfektion skyldes en vækst af svampen Candida albicans i skeden. Begge tilstande minder om hinanden og viser sig i begge tilfælde gennem udflåd med ubehagelig luft og kløe i underlivet. De kræver dog forskellig behandling.

Undersøgelsen foretaget for Dynamic Code viser at hele 62 % procent af de adspurgte kvinder ikke kender til skedebetændelse, selvom tilstanden er meget almindelig. Dynamic Code, som udvikler sundheds- og diagnosetests, tilbyder en lang række selvtests der kan fastslå om kvinder lider af skedebetændelse eller svamp i skeden.

- Det er vigtigt at vide hvilken infektion man bærer på for at kunne få den rette behandling. Skedebetændelse kan behandles med antibiotika mens svamp i skeden behandles med et lægemiddel mod svamp. Mange kvinder kender ikke til skedebetændelse, og de behandler derfor tilstanden som var det en svampeinfektion. På den måde kan det være svært at slippe af med generne, siger Per-Göran Larsson, overlæge og professor i obstetrik og gynækologi.

Ekstra vigtigt for gravide

Eftersom skedebetændelse kan give komplikationer, mens skedesvamp sjældent er farligt, er det vigtigt at vide hvilken infektion man bærer på - særligt for gravide.

- For gravide er det ekstra vigtigt at blive testet da skedebetændelse i værste fald kan føre til en øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, siger Per-Göran Larsson.

Klinisk undersøgelse rækker ikke

Indenfor den traditionelle sundhedssektor sker diagnosticering gennem en klinisk undersøgelse baseret på sniftest, udflåddets karakter, surhedsgrad (pH) og mikroskopering af vaginalt sekret. For at stille diagnosen skal mindst tre ud af fire kriterier være opfyldt. Almindeligvis undersøges ikke alle kriterier ved lægebesøg, og det vigtigste kriterium, undersøgelse i mikroskop, udføres stort set aldrig. Konkret hvilke bakterier og svampearter der forekommer, fastslås heller ikke.

Læger kan derfor let overse forskellen mellem skedebetændelse og skedesvamp. Det vil Dynamic Code ændre ved at tilbyde sikre diagnosetests og ved at øge kendskabet til kvindesygdomme. Virksomheden har udviklet en effektiv og sikker metode til at diagnosticere skedebetændelse der både fastslår mængden af bakterier og forholdet mellem dem.

- Der findes mangler i den traditionelle sundhedspleje fremfor alt når det kommer til kvinders helbred. Vi arbejder for at forbedre forudsætningerne for et godt kvindehelbred ved at tilbyde bedre værktøjer til at stille diagnoser. Vi vil oplyse og give kvinder mulighed for at teste selv for efterfølgende at få diagnose og behandling – helt uden at forlade hjemmet. For at lægen skal kunne stille den rette diagnose og give den korrekte behandling, kræves der sikker viden om symptomernes baggrund, siger Anne Kihlgren, grundlægger og admin. direktør hos Dynamic Code.

Flere foretrækker selvtests

I undersøgelsen foretaget for Dynamic Code fremgår det at indstillingen til digital sundhedspleje bliver mere og mere positiv. Samtidig vokser andelen der foretrækker selvtests frem for tests hos lægen. De friske tal viser, at 65 % af alle kvinder foretrækker at tage en selvtest for at fastslå om de har skedebetændelse, skedesvamp eller urinvejsinfektion.

Sundhedsvirksomheden Dynamic Code tilbyder en selvtest der identificerer og kvantificerer de seks mest almindelige bakterier i forbindelse med skedebetændelse og de fire mest almindelige svampearter i forbindelse med skedesvamp. Testen foretages helt enkelt derhjemme og sendes så til Dynamic Codes laboratorium for at blive analyseret. Testsvaret hentes helt fortroligt med en personlig kode på Dynamic Codes hjemmeside. Viser det sig, at du har skedebetændelse eller skedesvamp, får du direkte online kontakt med sundhedsfagligt personale der kan hjælpe dig med rådgivning og en e-recept.

Kilde: Origo Group/Dynamic Code - indbliksundersøgelse 2019