02-09-2020

Dynamic Code er inde i en kraftig international ekspansionsfase og ansætter Louise Nylén som ny administrerende direktør

HealthTech-virksomheden Dynamic Code øger deres satsning på at etablere samarbejde med digitale sundhedsaktører- og distributører (såsom apotekskæder) i flere lande. Den naturlige næste fase i virksomhedens udvikling kræver forstærkede ledelsesressourcer og erfaring i form af en ny administrerende direktør. Louise Nylén træder til fra en stilling som markedsføringschef hos virksomheden Trustly. Hun tager over fra Dynamic Codes grundlægger, Anne Kihlgren, der fortsætter i virksomheden med fokus på strategisk udvikling.

I en situation med voksende forståelse for digitale sundhedsløsninger har Dynamic Code store muligheder for at ekspandere på både eksisterende og nye internationale markeder. Ansættelsen af en ny administrerende direktør er næste vigtige skridt i denne satsning”, siger Anne Kihlgren, nuværende administrerende direktør og grundlægger af Dynamic Code.

Dynamic Code har med sin udvikling af nye helhedsløsninger til sundhedsdiagnoser baseret på DNA-teknologi styrket forbrugerens mulighed for at påvirke og administrere sin egen sundhed. At kunne stille sikre og hurtige diagnoser uden at møde fysisk op hos lægen forandrer sygevæsnet grundlæggende - særligt ved det første møde mellem behandler og patient.

Godkendt teknologi i hele EU åbner for internationalt samarbejde

Dynamic Codes tilbud vækker nu øget interesse fra internationale aktører. Da virksomhedens tests er godkendte indenfor hele EU, øges satsningen på at etablere samarbejder med digitale sundhedsaktører- og distributører - såsom apotekskæder - i flere lande. Den naturlige næste fase i Dynamic Codes udvikling kræver styrkede ledelsesressourcer med den rette erfaring.

Louise Nylén med 20 års erfaring fra internationale vækstvirksomheder bliver ny administrerende direktør

Ny administrerende direktør for Dynamic Code bliver Louise Nylén. Louise kommer direkte fra rollen som markedsføringschef hos fintech-virksomheden Trustly. Inden da har hun været vice-administrerende direktør og markedsføringschef hos LeoVegas. Louise tiltræder rollen den 1. november i år.

Sundhedssektoren gennemgår i disse år et paradigmeskift anført af digitale aktører der forbedrer tilgængeligheden og lader patienten tage hånd om sin egen sundhed. Dynamic Codes produkter og platform passer perfekt til tiden ved at sætte fokus på patientens behov. Jeg er overbevist om, at Dynamic Code kan spille en vigtig rolle i transformationen af sundhedsvæsnet, både i Sverige og internationalt. Jeg ser med spænding og ydmyghed frem til at blive en del af Dynamic Codes rejse”, siger Louise Nylén.

Louise har 20 års erfaring fra internationale vækstvirksomheder og hendes baggrund på den internationale scene, samt erfaring fra andre brancher kommer til at supplere teamet hos Dynamic Code og løfte det til næste niveau”, er Anne Kihlgren overbevist om.

Anne skal lede sit eget specialområde

Anne kommer til at fortsætte i virksomheden med fokus på det, hun brænder allermest for – nemlig strategisk udvikling af sundhedstests. “Jeg ser virkelig frem til at arbejde tæt sammen med Louise, få virksomheden til at vokse, samtidig med at jeg fokuserer på mit specialområde”, siger Anne Kihlgren.

Om Dynamic Codes tilbud og udvikling

Dynamic Code omsætter den nyeste DNA-forskning til produkter som effektiviserer sundhedssystemet og flytter diagnose og behandling tættere på den enkelte patient. Et eksempel er selvtests med tilhørende laboratorieanalyse for en række infektionssygdomme, kønssygdomme, overfølsomhedssygdomme, samt kost- og livsstilstest.

Dynamic Codes rejse begyndte allerede i 1990’erne, da Anne Kihlgren arbejdede hos det svenske SKL (Statens Kriminaltekniske Laboratorium) med kriminaltekniske DNA-analyser. Hun så DNA-teknologiens potentiale til at hjælpe mennesker med at få svar på meget mere, hvis først teknologien blev bredt tilgængelig. Hun grundlagde Dynamic Code som siden har arbejdet med at fremstille specialtilpassede DNA-tests med formålet at revolutionere sundhedsvæsnet og give mennesker mere kontrol over deres egen sundhed.

Virksomheden er vokset gennem årene, og har både etableret en teknologisk platform og et logistiknetværk der ligger til grund for fjerndiagnoser. Men det har ikke været let: “Indgroede vaner og opfattelser af diagnoser har ofte stået i vejen for vores koncept. Mange af de nuværende retningslinjer på området stammer fra tiden inden de teknologiske forudsætninger fandtes, og forandringer bliver ofte ikke gennemført særligt hurtigt”, afslutter Anne Kihlgren.