23-11-2020

Dynamic Code lancerer en COVID-19 antistoftest, der kan tages derhjemme

Mange svenskere vil lade sig teste for antistoffer mod COVID-19. Ønsker man ikke at tage hen til et prøvetagningssted, lancerer Health Tech-virksomheden Dynamic Code nu en test, der kan tages derhjemme og derefter sendes til laboratorieanalyse.

Har man haft symptomer eller fået bekræftet, at man har haft en COVID-19 infektion, kan der tages en antistoftest, efter at man har fået det bedre. I dag kan denne test tages hos enten sundhedstjenesteudbydere eller apoteker. Ønsker man imidlertid ikke at tage hen til et prøvetagningssted, lancerer Dynamic Code nu en test, der kan tages derhjemme og sendes direkte til analyse. Testresultatet kan hentes to dage efter, at prøven er sendt ind til laboratoriet.

– Der er et højt tryk på sundhedsvæsenet med hensyn til at teste for såvel aktuelle COVID-19 infektioner som antistoffer. Vi er glade for at kunne tilbyde en sikker test, der kan tages derhjemme, og som giver et hurtigt svar, hvis du har udviklet antistoffer, forklarer Anne Kihlgren, grundlægger af Dynamic Code.

Prøven tages ved at prikke hul på fingeren og samle et par dråber blod i et prøverør. Alt, hvad der kræves for at tage og returnere prøven, følger med i pakken. Analysen udføres på Dynamic Codes kvalitetssikrede laboratorium i Linköping og viser, om testpersonen har udviklet IgG-antistoffer mod Corona (SARS-CoV-2). 

– Dynamic Codes antistoftest for COVID-19 er en laboratorietest, hvor man selv tager prøven. Det betyder, at du som privatperson selv kan tage en blodprøve ved at prikke et lille hul i fingeren. Blodprøven sendes derefter til et kvalitetssikret laboratorium, der udfører analysen, uddyber Bo Cederholm, specialist i klinisk immunologi og medicinsk ansvarlig for testen.

Den nye antistoftest supplerer Dynamic Codes eksisterende PCR-test for den aktuelle COVID-19 infektion.

– Vi tilbyder allerede en CE-certificeret og kvalitetssikret COVID-19 test (PCR) med laboratorieanalyse, som kan bestilles via vores hjemmeside. Med hensyn til COVID-19 test (PCR) samarbejder vi med de svenske sundhedsmyndigheder til testning i flere regioner i Sverige. Vi samarbejder også med andre partnere, der har brug for hurtige og sikre test. Alle elementer i testkæden, fra bestilling til testdistribution og opfølgning hos plejepersonalet, håndteres via én samlet digital platform, udtaler Anne Kihlgren, grundlægger af Dynamic Code.

Fakta om antistoftesten

  • Testen bygger på den internationalt etablerede analysemetode ELISA for sikker immundetektion. 
  • Testen har en sensitivitet på 94,4% og specificitet på 99,6%. 
  • Prøven analyseres på Dynamic Codes kvalitetssikrede laboratorium i Linköping.
  • Prøvetagningssættet er CE-certificeret og registreret hos det svenske Läkemedelsverket.