10-11-2020

Dynamic Code lancerer innovativ selvtest for cøliaki

Omkring 3% af Sveriges befolkning lider af cøliaki, også kendt som glutenintolerance. Vejen hen til en diagnose tager dog lang tid, i gennemsnit 5 år. Nu lancerer Health Tech-virksomheden Dynamic Code en innovativ selvtest med tilhørende laboratorieanalyse for cøliaki i Sverige. Den kan give svar på bare et par dage.

Cøliaki er en ret almindeligt forekommende lidelse i alle aldersgrupper, men den har vist sig at være kraftigt underdiagnosticeret. Symptomerne er ofte diffuse, f.eks. træthed og depression. Cøliaki indebærer, at man ikke kan tåle proteinet gluten, som findes i hvede, rug og korn. I så fald fører gluten til betændelse i tyndtarmen, ligesom næringsstofferne ikke kan optages.

 Det tager ofte flere år fra første lægebesøg til en endelig diagnose, hvilket har ført til, at mange selvdiagnosticerer sig og begynder at indtage en glutenfri kost – også i tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt. 

– Mange med mave- og tarmbesvær savner en korrekt diagnose. Symptomer som maveonde, oppustethed, diarré og træthed forekommer hos mindst 20% af befolkningen, og i de fleste tilfælde behandles symptomerne, uden at man får klarhed over den bagvedliggende sygdom. Ved at påvise eller udelukke cøliaki som forklaring kan man tage et skridt i den rigtige retning mod en udredning, siger Atrin Sahafi, speciallæge inden for mave-tarmsygdomme og medicinsk ekspert hos Dynamic Code.

Ubehandlet cøliaki fører til en nedsat livskvalitet

Glutenfrie erstatningsprodukter er ikke automatisk sundere. De indeholder ofte mere stivelse og mindre fiber end originalen. For stadig at give en god smag kan de også indeholde mere fedt og sukker. For en person, der er diagnosticeret med cøliaki, er det dog afgørende at følge en glutenfri kost. Her er naturligt glutenfrie produkter som ris, kartofler og rodfrugter sammen med et begrænset indtag af glutenfrie erstatningsprodukter at foretrække.

– Ubehandlet eller ufuldstændigt behandlet cøliaki fører til en nedsat livskvalitet og er koblet til en øget risiko for tidlig død. Foruden store gener for den enkelte betyder cøliaki også store omkostninger for samfundet, og det er derfor relevant at diagnosticere og påbegynde behandlingen så tidligt som muligt. Vi er glade for at kunne præsentere en hurtigere løsning til dette formål, siger Anne Kihlgren, grundlægger af Dynamic Code.

Tre forskellige selvtest for cøliaki

Dynamic Code lancerer nu tre forskellige selvtest for cøliaki. Den første er en DNA-test, der viser, hvorvidt man er genetisk disponeret for at udvikle cøliaki eller ej. Den anden test påviser både disse anlæg, og hvorvidt man har udviklet cøliaki. Denne test forudsætter, at man forud for prøvetagningen har indtaget en glutenbaseret kost. Den tredje test retter sig mod personer, der allerede er diagnosticerede med cøliaki, og som vil holde styr på deres sygdomssituation – noget, som ikke altid er tilgængeligt inden for sundhedsvæsnet.

For mere information:

Louise Nylén, administrerende direktør hos Dynamic Code
+46 076-276 77 75
louise.nylen@dynamiccode.se

 

Anne Kihlgren, grundlægger af Dynamic Code
+46 070-819 16 21
anne.kihlgren@dynamiccode.se

 

FAKTA OM DYNAMIC CODES FORSKELLIGE TEST FOR CØLIAKI

Dynamic Codes forskellige test for cøliaki er rettet mod personer med maveproblemer, pårørende til personer med diagnosticeret cøliaki, selvdiagnosticerede samt forældre, der vil teste deres børn. En anden målgruppe er dem, der er kommet lidt længere i deres udredning, og som nu vil have svar på, hvorvidt de har cøliaki.

Test 1: Anlæg for cøliaki 

Denne test retter sig mod de individer, der ikke er diagnosticerede, men som på eget initiativ har påbegyndt en glutenfri kost for at kunne udelukke cøliaki som årsag til symptomerne. Testen retter sig også mod de personer, der bare er nysgerrige på, om de har anlæg for glutenintolerance. Det betyder, at personen ikke behøver at have indtaget en glutenholdig kost inden prøvetagningen.

Hvis testen viser, at man har anlæg for at kunne udvikle cøliaki, og man samtidig har symptomer, anbefales det, at man fortsætter med Test 2. Man kan altid vælge at blive sendt videre til en speciallæge og/eller diætist med speciale inden for mave-tarmsygdomme for at diskutere prøvesvarene – også ved et negativt prøveresultat.

Test 2: Påviser anlæg og intolerance

Denne test er rettet mod personer, som har problemer med maven eller har mistanke om at lide af cøliaki (dvs. har de relevante symptomer), er i risiko for at få cøliaki (har andre autoimmune sygdomme eller har en pårørende, der lider af cøliaki).

Testen skal anvendes ved mistanke om cøliaki og måler både anlæg og niveauer af antistof, hvilket er nødvendigt for at kunne stille en diagnose.

Inden prøvetagningen er det meget vigtigt at have indtaget en kost, der indeholder gluten (2-3 skiver brød om dagen i tre uger inden prøvetagning). Det er også fremgangsmåden i resten af sundhedsvæsnet. Ved et positivt prøvesvar henvises man til en speciallæge og derefter til en diætist, begge med speciale inden for mave-tarmsygdomme for at diskutere sine prøvesvar. Den formelle diagnose stilles altid af en læge. Ved et negativt prøvesvar bliver man også tilbudt videre opfølgning for at kunne diskutere de relevante gener.

 Test 3: Overvågning af cøliaki

Denne test retter sig særligt til individer med diagnosticeret cøliaki.

Ved overvågning af status (monitorering) følger man sin normale kostplan (glutenfri kost). Monitorering af cøliaki praktiseres på nuværende tidspunkt ikke i sundhedsvæsnet, selvom det ellers ville have en stor værdi. Lave niveauer af tTG-IgA kan både være et tegn på, at tarmen er ved at hele, men også være et tegn på, at en lav grad af inflammationen ikke er helet fuldstændigt, på trods af en strengt glutenfri kost.

Uanset prøvesvaret kan man vælge at blive sendt videre til en speciallæge og/eller diætist, begge med speciale i mave-tarmsygdomme for at diskutere prøvesvarene. Her er det vigtigt med en individuel bedømmelse af prøvesvarene, da lignende niveauer af tTG-IgA kan have forskellig betydning for forskellige personer.