11-01-2019

Dynamic Codes DNA-test for laktoseintolerans fungerer nu for alle

Generne i forbindelse med laktoseintolerans er ofte virkeligt ubehagelige for den enkelte: Opsvulmet mave, diarré, gasser og generelt ondt i maven er nogle af mest almindelige symptomer. Laktoseintolerans kan blive værre med tiden, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne og få hjælp til at stille diagnosen så du kan få den rette behandling og vende tilbage til en velfungerende dagligdag.

Gennem en udvidet laboratorieanalyse der inkluderer flere genetiske markører, kan Dynamic Code nu tilbyde tests for laktoseintolerans til alle. Tidligere var testen begrænset til personer med nordeuropæisk ophav.

- Ingen skal være tvunget til at bakse med gener og generel uklarhed. Fordelen ved vores tests er at du kan teste helt selv og derefter søge lægehjælp via vores digitale platform. Hurtigt og enkelt. Vi stræber efter hele tiden at ligge på forkant med udviklingen og tilbyde forbedrede løsninger og sundhedstests der gør livet lettere, siger Anne Kihlgren, admin. direktør hos Dynamic Code.

Testen kan du enkelt tage derhjemme ved at gnubbe en pind på indersiden af kinden. Testen kan købes i de fleste apoteker og i Dynamic Codes webshop. Indenfor fem dage fra Dynamic Code modtager prøven, kan du hente dit testresultat på vores webside.

Vi samarbejder med speciallægerne hos MediCheck så du hurtigt kan få en diagnose og gode råd til hvordan du omgås laktose bedst muligt.

- Dynamic Codes laktoseintoleranstest gør det meget nemmere for patienten. Viser testen, at du lider af laktoseintolerans, hjælper vi dig med diagnose, behandling og lægeerklæring, så du kan få kost tilpasset efter tilstanden, siger Atrin Sahafi, speciallæge MediCheck.

MediCheck tilbyder videosamtaler med speciallæger uden henvisning. Gennem dette vigtige samarbejde har vi kunnet tilbyde testsvar, diagnose og samtale om cøliaki (glutenintolerans) med speciallæger indenfor seks dage hvilket har mindsket ventetiden radikalt.

Fakta om laktoseintolerans

Laktosintolerans forårsages af en mangel på enzymet laktase i kroppen. Der findes tre former for laktoseintolerans.

Primær laktoseintolerans

Dette er den mest almindelige form, og den form vi tester for hos Dynamic Code. Ved primær laktoseintolerans skyldes manglen på enzymet laktase visse arvelige genetiske variationer. I hvilken form manglen på laktaseenzymet og de medfølgende maveproblemer optræder, varierer fra individ til individ. Vi anbefaler vores test til personer fra 12 år og op. Med Dynamic Codes test analyseres de fem mest almindelige genetiske varianter som er koblet til laktosintolerans/tolerans. Testen analyserer dog ikke funktionen for enzymet laktase.

Sekundær laktoseintolerans

Sekundær laktoseintolerans forårsages af skade på tyndtarmens slimhinde. Ved ubehandlet glutenoverfølsomhed, inflammation i tarmen, kraftig maveinfluenza eller efter maveoperationer, kan tarmslimhinden være så beskadiget, at den ikke formår at producere laktase.

Medfødt laktoseintolerans

Medfødt laktoseintolerans er meget usædvanligt og indebærer, at kroppen ikke kan bygge laktase. Sygdommen opdages allerede hos nyfødte.

Læs mere om vores analysemetoder og kvalitetspolicy.