09-07-2019

Er decideret panik nødvendig for at vi tager truslen om antibiotikaresistens alvorligt?

Klimaaktivisten Greta Thunberg har sagt ”De voksne bliver ved med at sige at vi skylder de unge mennesker at give dem håb. Jeg vil ikke have jeres håb. Jeg vil ikke have jer til at håbe. Jeg vil have jer til at gå i panik”.

Jeg tror at Greta Thunberg har ret. Et vist mål af panik er på sin plads når man vil belyse farer der berører hele menneskeheden. Måske det er nødvendigt for at indse hvad der står på spil. Når det kommer til antibiotikaresistens taler vi potentielt om forskellen mellem liv eller død - selv for et simpelt sår eller ved en ellers simpel operation. Truslen om at antibiotika ikke længere fungerer, vil sende os 100 år tilbage i tiden hvor mennesker døde af bakteriesygdomme som lungebetændelse eller operationsrelaterede infektioner.

Men hvad er tipping point når det kommer til antibiotikaresistens?  I dag dør over 30.000 mennesker i Europa pga. infektioner med resistente bakterier som ikke kan behandles. I år 2050 forventes 10 millioner mennesker at dø på verdensplan af antibiotikaresistente bakterier ifølge FN og O’Neill, 2014.

Problemet findes også i Skandinavien. I 2016 rapporteredes omkring 15.500 tilfælde af anmeldepligtig antibiotikaresistens i Sverige. Ifølge prognoser vil antallet i 2030 være fordoblet, og i 2050 vil tallet ligge omkring 70.000, det vil sige fire gange flere end i dag. Det er en udvikling der ganske enkelt skal stoppes. Vi har behov for handling både her i Skandinavien og i andre dele af verden. Det er noget der berører os alle.

Et vigtigt område der også har mit fokus, er hvordan vi anvender antibiotika indenfor sundhedsplejen i forbindelse med sygdom. I Skandinavien udskrives antibiotika af læger. De giver retningslinjer og overvåger forekomsten af antibiotikaresistente bakterier. Det er godt, men der er behov for bedre diagnoseværktøjer der kan svare på, om infektionen er forårsaget af vira eller bakterier (og hvilke bakterier) inden behandling med antibiotika overhovedet påbegyndes. Dette for at undgå unødig brug af antibiotika (eksempelvis ved virusinfektioner) og fremfor alt for at kunne give den korrekte antibiotika direkte. Dermed undgås også unødig smittespredning. Ellers er der risiko for at vi bidrager til udviklingen af flere komplicerede infektioner som kræver “hårdere” behandling. Det er netop en af de mest centrale årsager til den øgede antibiotikaresistens. Pointen er at behandle direkte og tidligt.

Min og Dynamic Codes filosofi er enkel – test først, kontroller, behandl tidligt for dermed at mindske det totale antal smittede. Derfor udvikler vi vores tests så de også viser tegn på eventuel antibiotikaresistens. Et eksempel er testen for den gængse kønssygdom mycoplasma. I Sverige er 18 % af denne type infektioner resistente mod almindelig antibiotika. I Danmark er tallet 40 % og i Norge hele 61 %. Med vores enkle test der kan tages derhjemme, har lægen grundlag for at vælge den rette type antibiotika til behandling af infektionen. Det er særligt vigtigt at identificere og fjerne de antibiotikaresistente bakteriestammer inden de spreder sig videre til flere mennesker.

Dynamic Code vil ikke skabe panik. Vi vil bidrage til at du som forbruger og patient får den bedste behandling. På den måde undgår vi også unødigt forbrug af antibiotika. Det er vores fælles ansvar.


Anne Kihlgren, grundlægger og admin. direktør hos Dynamic Code.