29-11-2018

Succesfuld nyemission tilfører Dynamic Code 33 millioner kroner til ekspansion både i Sverige og internationalt

Den 22. november afsluttede Dynamic Code AB sin nyemission på 30 millioner kroner. På baggrund af den store markedsinteresse tillod man overtegning på 10 %, og derfor kunne Dynamic Code tilføre 33 millioner kroner i ny kapital. Emissionen blev gennemført ved hjælp af Pepins Group og deres crowdfunding. Emissionen åbnedes for offentligheden den 21. november og var fuldtegnet et døgn senere.

Emissionen tegnedes både af eksisterende aktionærer og nye investorer. Virksomheden har i dag over 600 aktionærer.

Emissionen giver Dynamic Code de nødvendige ressourcer for at accelerere når det kommer til udviklingen og lanceringen af diagnose- og sundhedstests til sundhedsvæsnet og direkte til forbrugeren.

”Vi er nu i en position hvor vi kan tilbyde såvel kunder som sundhedsvæsnet hurtige og sikre diagnoseværktøjer, hvor patient, laboratorium og sundhedspersonale integreres direkte med hinanden online. En løsning der gør livet lettere for både forbruger/patient og sundhedsvæsnet", siger admin. direktør Anne Kihlgren.

Dynamic Code har også påbegyndt en internationalisering og indledt et samarbejde med en global sundhedsaktør. Satsningerne på nye markeder vil blive øget yderligere.

Med egen produktudvikling, fremstilling og salg baseret på en egenudviklet platform der inkorporerer laboratorium, logistik og kommunikation, er virksomheden klar til at etablere sig internationalt.

“Vi har nu de nødvendige ressourcer for at virkeliggøre vores unikke potentiale og styrke organisationen med international kompetence og erfaring i forbindelse med partnerskaber, e-handel og forretningsudvikling", afslutter Anne Kihlgren.                            

Kort om Dynamic Code

Dynamic Code er en HealthTech-virksomhed der på globalt plan vil revolutionere sundhedsvæsnets måder at stille diagnoser på. Med en egenudviklet logistik- og kommunikationsplatform tilbyder Dynamic Code diagnose- og sundhedstest, ofte baseret på DNA-teknologi, både til sundhedsvæsnet og direkte til forbrugeren.